Det er ikke hver dag, at en integrationsborgmester tager afstand fra en religiøs minoritet i sin by.
Ikke desto mindre er det, hvad den københavnske socialdemokratiske beskæftigelses- og integrationsborgmester, Jakob Hougaard, gør i et debatindlæg i Politiken lørdag, hvor han klart vender ryggen til den planlagte moske i Københavns Nordvestkvarter.
»Jeg har for længst gjort op med mig selv, at jeg ikke vil sætte mine ben i moskeen på Vibevej, hvis den nogensinde bliver bygget«, skriver borgmesteren.
Måske nære bånd til det iranske præstestyre
Årsagen til den voldsomme udmelding er, at den shiamuslimske forening, der vil bygge moskeen, kan have nære bånd til det iranske præstestyre.