En kvinde blev stukket i halsen, mens tre mænd ligeledes var udsat for knivstik, da situationen eskalerede i forbindelse med to fødselsdagsfester i Ålsgårde omkring klokken 01.00 i nat.
Vicepolitiinspektør ved Nordsjællands Politi Flemming Poulsen kan fortælle, at kvinden, som fik den hårdeste medfart af de fire ofre, er uden for livsfare. De tre andre blev stukket i henholdsvis ryggen, fingeren og skulderen.



























