Ældre, skoler og daginstitutioner kommer under sparekniven, når en lang række kommuner skal rette op på deres historisk dårlige økonomiske tilstand.
Det mener eksperter og Kommunernes Landsforening, KL, efter at nye tal afslører et rekordstort antal kommuner i økonomiske problemer. Som hovedregel skal kommunerne have 1.000 kroner i kommunekassen per borger, men i 2009 levede 17 kommuner ikke op til det krav, viser tal fra Indenrigsministeriet.





























