Samtlige 12 eftersøgte Talebanledere undslap, da jægerkorpset sidste sommer skulle ødelægge Talebans kommandostruktur i det dansk kontrollerede ansvarsområde i Helmand. Det var elitekorpsets største indsats i syv år , men oberst Henrik Sommer fra Hærens Operative Kommando bekræfter, at det ikke lykkedes de 58 udsendte specialsoldater at dræbe eller tilfangetage de oprørsledere, som danskerne havde indsamlet informationer om. Ud over at jagte Talebans ledelse var jægerkorpsets opgave at øge sikkerheden for de danske soldater i området og sikre en fredelig afvikling af det afghanske præsidentvalg. Men få måneder efter at jægersoldaterne var vendt hjem til Danmark, måtte de fast udstationerede danske soldater, der blev i området, igen krydse rundt mellem Talebans livsfarlige vejsidebomber og baghold, der kostede danskerne fem faldne og mange sårede.
LÆS OGSÅ Traumatiserede soldater finder hjælp hos ligemænd
»Taleban er presset ud«
Alligevel vurderer Henrik Sommer, at udsendelsen af jægerkorpset var en succes.
Han advarer imod alene at se på udviklingen i dele af det danske område.
»Du skal passe på med at tage et sugerør og se igennem det på et lille område. Du skal se på hele udviklingen i det sydlige Afghanistan og måske zoome ind på Helmand. Inden for de seneste år er de fleste af de områder, hvor Taleban før kunne være, i dag kontrolleret af enten Nato eller afghanske sikkerhedsstyrker«, forklarer Henrik Sommer.
Begrænset effekt
Medlem af Udenrigspolitisk Nævn, Frank Aaen fra Enhedslisten, mener, at udsendelsen af Danmarks bedste soldater har haft begrænset effekt.
»Vi vil spørge ministeren, om det har hjulpet – om udsendelsen har været det værd. Det ser ud til, at de har undervurderet, hvor dygtige talebanerne er, og hvor gode muligheder de har for at skjule sig i befolkningen«, siger Frank Aaen.
Han synes, at udsendelsen af forstærkningerne sætter spørgsmålstegn ved hele Nato’s operation i landet.
»Kan man virkelig løse det her ved at jagte Taleban?«, spørger Frank Aaen.
Tidligere leder af Dansk Institut for Militære Studier, Mikkel Vedby Rasmussen, siger, at det er svært at få et klart og fuldstændigt billede af effekten af jægersoldaternes 7 uger lange indsats, fordi der ikke kommer mange oplysninger ud til offentligheden.
»Jeg tror bestemt, at de gør en forskel på det taktiske niveau. I den enkelte operation har det helt givet betydning med den type soldater, men om det flytter noget i det samlede strategiske billede, er mere vanskeligt at bedømme«, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Gik på almindelig patrulje
Ifølge Politikens oplysninger fra soldater, der har opereret i samme område, agerede jægersoldaterne i de fleste af de 20 operationer, de gennemførte, som en slags »superinfanterister«.
»Hvis jægerne primært har bevæget sig rundt på patruljer i den grønne zone, så har de formentlig været bedre og mere effektive end de almindelige infanterister, men igen er det et spørgsmål om udbyttet«, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
»Hvis Talebans tabstal er korrekte, så har det også haft en virkning, samtidig med at moralen hos de andre soldater er blevet forbedret«, siger han.
En delingsfører har over for TV 2 sat Talebans tabstal til mellem 40 og 70 mand, og det undrer Frank Aaen.
»Jeg har tidligere spurgt, om man kan være sikker på, at der ikke er ramt civile. Svaret fra Forsvarskommandoen var, at de slet ikke kunne bekræfte de tal, alligevel opererer man fortsat med det tal. Det vil jeg bede forsvarsministeren om en forklaring på«, siger Frank Aaen.
Soldater bad om forstærkning
Folketingets Udenrigspolitiske Nævn godkendte 2. juni sidste år i dyb hemmelighed udsendelsen af jægersoldaterne, efter at lederen af de udstationerede danske soldater i Helmand havde bedt om at få forstærkninger.
Ud over en stor gruppe kampsoldater – de såkaldte shooters – havde korpset sin egen stab og efterretningsafdeling med.
Det var anden gang i jægerkorpsets historie, at en så stor styrke blev udsendt samlet i mission.
Første gang var også i Afghanistan som en del af indsatsen for at fange Osama bin Laden i foråret 2002.
