R: Billigere dagpenge og dyrere efterløn

»Hvis det bliver billigere at forsikre sig, så er der givet flere, der vil gøre det. Hvis det bliver dyrere at få efterløn, er der givet flere, der vil sige nej tak. Og vi har brug for begge dele«, siger den radikale partileder, Margrethe Vestager.
»Hvis det bliver billigere at forsikre sig, så er der givet flere, der vil gøre det. Hvis det bliver dyrere at få efterløn, er der givet flere, der vil sige nej tak. Og vi har brug for begge dele«, siger den radikale partileder, Margrethe Vestager.
Lyt til artiklen

Gør forsikringer mod arbejdsløshed en halv gang billigere. Og opkræv 60 procent mere fra dem, som vil være en del af efterlønsordningen. Det foreslår de radikale, der vil have flere til at forsikre sig mod ledighed og færre til at gå på efterløn. »Hvis det bliver billigere at forsikre sig, så er der givet flere, der vil gøre det. Hvis det bliver dyrere at få efterløn, er der givet flere, der vil sige nej tak. Og vi har brug for begge dele«, siger den radikale partileder, Margrethe Vestager.

Gammelt forslag
Forslaget stammer fra de anbefalinger, som regeringens Arbejdsmarkedskommission fremlagde sidste efterår. Det betyder, at a-kasse-bidraget gøres 75 procent billigere for unge under 30, mens dem over 30 skal have sat bidraget ned med 50 procent.

Til gengæld skal efterlønsbidraget sættes op med cirka 250 kroner om måneden.

For lidt betydning Når de radikale lægger forslaget frem igen, skyldes det den stigende ledighed og diskussionerne om den danske økonomi. Her mener en lang række økonomer – og de radikale – at efterlønsordningen er en stor klods om benet på velfærdsstaten. Den betragtning er man enig i hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) – alligevel vil administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen ikke kommentere forslaget, fordi det har for lidt betydning for den store sammenhæng. »Lige nu venter vi på, at regeringen fortæller, hvordan den vil leve op til EU’s krav om at rette op på de store offentlige underskud. Og derudover står vi midt i nogle overenskomstforhandlinger, der er helt afgørende for, hvordan danske virksomheder kan klare sig i konkurrencen i fremtiden. Og det er det, vi koncentrerer os om p.t.«, siger Jørn Neergaard Larsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her