30. juni havde TV2’s morgen-tv en lidt anderledes gæst.
Mellem vejrudsigter og tips om lækker mad tonede HA’eren Jønke frem som en slags korsridder, der ville forsvare Danmark og danskerne mod de andre. Senere samme dag fik de andre et tilnavn: Sjakalerne. Det skete, da webmasteren på Hells Angels hjemmeside lagde det såkaldte Sjakal-manifest ud på klubbens hjemmeside.





























