Politiet i Østjylland beslutter her til morgen, om en 41-årig mand skal fremstilles i grundlovsforhør, efter at han onsdag aften var skyld i to trafikulykker og en kvindes død.
Dødsulykken skete ved Assentoft nær Randers, hvor manden af ukendte årsager kom over i den forkerte kørebane på Grenaavej. Her kørte han frontalt ind i en modkørende bil, der også blev ramt af en bil, der kom bagfra.




























