Østjyllands Politi begik ingen fejl, da det i oktober sidste år lykkedes en 42-årig dømt dobbeltmorder at tage sit eget liv i Århus Arrest. Det fastslår statsadvokaten for Nord- og Østjylland.
Den 42-årige mand sad i arresten, fordi han var sigtet for at stå bag endnu et drab, denne gang på den 46-årige Lisbeth Nielsen, hvis lig aldrig er fundet.



























