Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech ( V) mener ikke, at hun giver læger mundkurv på, når hun truer med at kassere lægeerklæringer fra de læger og psykiatere, der kritiserer ministeriet i sager, hvor en asylansøger beder om humanitær opholdstilladelse.
Fredag afviste ministeren at udtale sig i sagen, hvor en række læger og advokater i Politiken kritiserede hende for at indskrænke deres ytringsfrihed.



























