Rigspolitiet er i øjeblikket i gang med at afdække, om danske betjente i fremtiden skal udrustes med såkaldte 'taserguns'.
Det fremgår af en redegørelse fra Rigspolitiet til Folketingets Retsudvalg. En tasergun er en pistol, der ved hjælp af strøm kortvarigt lammer kroppens store muskler. Strømmen forhindrer offeret i at tage kampen op med betjentene, men politiet understreger i redegørelsen, at ordensmagten endnu ikke har noget præcis billede af, hvor meget strømpistolerne egentlig skader deres ofre.



























