Overfald åbner færøsk homo-debat

Et groft overfald på en homoseksuel har bragt sindene i kog på Færøerne.
Et groft overfald på en homoseksuel har bragt sindene i kog på Færøerne.
Lyt til artiklen

Et groft overfald på en ung homoseksuel mand i Torshavn samt trusler og chikane mod andre homoseksuelle på Færøerne, har igen startet en heftig debat om bøssers og lesbiskes rettigheder på Færøerne. Færøernes politikere – herunder en dybt fortørnet lagmand Joannes Eidesgaard – har genoptaget en debatten med bl.a. religiøse undertoner om, hvorvidt antidiskriminationsloven ligesom i de resterende nordiske lande også skal gælde for de homoseksuelle på Færøerne. Et stort flertal i Færøernes Lagting har for et stykke tid siden nedstemt et forslag, som indebar, at den gældende antidiskriminationslov blev udvidet til også at gælde homoseksuelle. Hermed sagde flertallet nej til, at ligesom det ikke er tilladt at diskriminere folk på grund af deres race eller religion, skal det heller ikke være tilladt at diskriminere folk på grund af deres seksuelle observans.

Imod biblen
Blandt argumenterne for at sige nej var, at en sådan udvidelse af loven går direkte imod de bibelske hovedregler, det færøske samfund er bygget på. En anden begrundelse lød på, at loven ville medføre, at det næste skridt ville blive en blåstempling af registreret partnerskab. I dag er det ikke muligt på Færøerne for to af samme køn at indgå registreret partnerskab.

Det grove overfald på den homoseksuelle mand i Torshavn for nylig blev efterfulgt af en chikane så voldsom, at den unge mand nu er indlagt på psykiatrisk hospital.

Andre homoseksuelle mænd er dertil bl.a. blevet truet på livet og chikaneret. Yderligere har den færøske udgave af ”netdating” hidtil nægtet homoseksuelle at søge efter en partner på deres eget sprog over denne portal.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her