En ung indbrudstyv er i livsfare efter et timelangt ophold i en iskold nordsjællandsk sø, som han var flygtet ud i med politiet i hælene.
Manden begik lidt før midnat søndag aften indbrud i en Synoptik-brilleforretning i Værløse Bymidte, fortæller vagtchefen hos Nordsjællands Politi.



























