Buspassagerer i København kan fra mandag og i foreløbig to uger sætte sig til rette på et sæde for singler. Her opfordres de til at flirte, score, smile - og skabe bedre stemning i bussen. Det skriver MetroXpress.
Initiativet passer lige ind i tidens trend og singlekultur, for jagten på kærligheden er rykket ud i det offentlige rum, vurderer eksperter.



























