Daglige drillerier, sexchikane og ubehagelige bemærkninger til bøsser og etniske minoriteter er fortsat hverdagen på mange danske virksomheder. Problemet er så stort, at det koster samfundet op mod seks milliarder kroner om året i sygedagpenge, vurderer hovedorganisationen for fagforeninger LO.
LÆS OGSÅ
Selv om offentlige virksomheder har pligt til at lave retningslinjer for at håndtere og forebygge mobning, er det kun 29 procent af de offentligt ansatte og 17 procent af landets privatansatte, som oplever, at deres arbejdsplads gør noget mod mobning.
Det viser en ny undersøgelse foretaget af hovedorganisationerne LO og FTF, som har spurgt knap 1.000 medlemmer om mobning.



























