Krav om politisk aktion mod gratisavis

Flere politiske partier og brancheorganisationer mener, at det kan blive nødvendigt at gribe ind overfor Nyhedsavisens samarbejde med Post Danmark - Foto: Thomas Borberg
Flere politiske partier og brancheorganisationer mener, at det kan blive nødvendigt at gribe ind overfor Nyhedsavisens samarbejde med Post Danmark - Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Hvis Nyhedsavisen og Post Danmark går sammen om at dele aviser ud, må Folketinget gribe ind. Det mener Socialdemokraterne. Partiets kritik går på, at staten ejer 75 procent af aktierne i Post Danmark. Og hvis Post Danmark kun vil omdele Nyhedsavisen, er det nærmest et monopol, lyder det fra medieordfører Mogens Jensen. De øvrige partier afventer en dom fra Konkurrencestyrelsen. »Hvis Konkurrencestyrelsen ikke sikrer fair konkurrence, må der komme et politisk indgreb. Det er utroligt, at regeringen ikke har grebet ind over for, at man i Post Danmark har etableret et distributionsselskab, som kun har indgået aftale med én af aviserne«, siger Mogens Jensen. Nyhedsavisen afviser Nyhedsavisen afviser al kritik. Her peger man på, Post Danmark kun ejer 49 procent af aktierne i det ny selskab. Resten ejes af 365 Media Scandinavia, der står bag Nyhedsavisen. »Vi er bare ét blandt mange distributionsselskaber i Danmark. Vi er et nyt selskab med vores helt eget budkorps, og det øger konkurrencen på markedet«, siger direktør Svenn Dam fra 365 Media Scandinavia. Staten må ikke spænde ben Brancheforeningen Danske Dagblades Forening vil også have regeringen på banen, hvis Konkurrencestyrelsen giver selskabet tilladelse. »Så må transportministeren på regeringens vegne skride ind og sige: Det kan godt være, at Konkurrencestyrelsen har gjort sit arbejde på et klart juridisk grundlag på basis af konkurrenceloven. Men vi har en politik om, at dagbladene skal have det godt, og så skal staten ikke gå ind og spænde ben for dem«, siger administrerende direktør Ebbe Dal. Minister vil ikke skride ind Men det vil ministeren ikke. Flemming Hansen (K) påpeger, at der er tale om uadressererede forsendelser. »Her kan Post Danmark indgå kommercielle aftaler med andre aktører indenfor distributionsbranchen. Den pågældende aftale skal godkendes af konkurrencemyndighederne, der jo blandt andet efterprøver, om aftalen kan have skadelige virkninger for konkurrencen i sektoren. Så det er ikke nogen formsag, at aftalen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse. Der sker en efterprøvning af aftalen set i forhold til konkurrencesituationen«, siger han i en skriftlig kommentar. SF's medieordfører, Holger K. Nielsen, er umiddelbart positiv over for et politisk indgreb, mens De Radikale og Dansk Folkeparti er mere tøvende. Brancheforening bekymret Hos Dansk Handel & Service har aftalen også givet dybe panderynker. »Post Danmark laver en eksklusiv aftale med deres egen gratisavis. På den måde bruger de deres de facto-monopol-status til at opnå konkurrencefordele, og det er dybt betænkeligt. Vi skal kigge Post Danmark meget tæt i kortene«, siger direktør Kim Munch Lendal. Konkurrencestyrelsen har før afgørelsen den 30. august ingen kommentarer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her