Trafikminister Flemming Hansen (K) skal forklare, hvorfor Vejdirektoratet ikke greb ind over for det usikre stillads. Det kræver den radikale trafikordfører, Martin Lidegaard. Mandag kom det frem, at vejdirektoratet kendte til problemerne med stilladset under broen, der styrtede sammen i april i Nørresundby, næsten tre måneder inden broen faldt sammen og dræbte en brobygger. Nu må trafikminister Flemming Hansen forklare sig: »Det undrer mig umiddelbart, at Vejdirektoratet har haft kendskab til det så tidligt. Derfor vil jeg bede ministeren om at redegøre præcist for, hvor tilsynsansvaret ligger i sådan en sag«, siger Martin Lidegaard til Ritzau. EL: Minister ville dække over sagen Per Clausen fra Enhedslisten nøjes ikke med at undre sig. Han mener, at ministeren har forsøgt at holde hånden over Vejdirektoratet i en grim sag, fordi Flemming Hansen ikke med det samme fortalte, at Vejdirektoratet vidste besked om det spinkle stillads allerede i januar. »Ministeren har forsøgt at dække over sagen. Første gang, jeg spørger til det, oplyser han, hvornår Vejdirektoratet sidste gang blev informeret om problemerne. Nemlig i april. Men det er kun, fordi jeg igen spørger om, hvornår de første gang er blevet informeret, at vi får at vide, at de rent faktisk har været advaret siden januar«, siger Per Clausen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























