To ud af tre studerende tager slutlån

Københavns Universitet. - Foto: Martin Lehmann
Københavns Universitet. - Foto: Martin Lehmann
Lyt til artiklen

Når studiet trækker ud, lægger mange unge grunden til en stor SU-gæld. Flere og flere studerende oparbejder en SU-gæld på over 100.000 kroner, og det skyldes især, at et stor antal tager de såkaldte slutlån. Det siger undervisningsminister Bertel Haarder i et svar til socialdemokraten Kirsten Brosbøll. Slutlån er udbredt To ud af tre kandidater i naturvidenskab og humaniora, der blev færdige sidste år, tog slutlån - et lån, man kan bruge, når man ikke har flere SU-klip tilbage. Og længden af studiet er afgørende for gælden, mener Bertel Haarder. Tallene har vakt stærk bekymring hos formanden for SU-rådet, kontorchef Jakob Lange fra Københavns Universitet. Undervisningsministeren påpeger, at de fleste sagtens kan afdrage på den gæld, de stifter, men vil alligevel have fokus på sagen. Hurtigere færdig Dels skal SU-styrelsen lave nyt materiale til dem, der vil låne penge, og dels forventer ministeren, at velfærdsforliget får en effekt. Et af forligets nyskabelser er tidsfrister på specialet og en omlægning af taxametertilskuddet, så studietiden bringes ned. Alt sigter på at få de studerende hurtigere igennem uddannelsen, og det vil efter ministerens opfattelse betyde, at slutlånene bliver mindre udbredt. »Det er min vurdering, at dette efterhånden vil mindske gruppen af studerende, der afslutter en uddannelse med en stor gæld«, siger Bertel Haarder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her