Ekskluderede DF'ere langer ud efter hovedbestyrelse

Lyt til artiklen

De er blevet ekskluderet fra Dansk Folkeparti for at tillade personer med nazistiske sympatier at blive medlemmer. Nu kritiserer de hovedbestyrelsens afgørelse og kalder det »en hysterisk overreaktion«. Dansk Folkeparti ekskluderede i dag otte lokalformænd og en sekretær for at tillade personer blandt andet med tilknytning til den højreekstremistiske organisation, Dansk Front, at blive medlemmer. De prøver at redde ansigt Niels Ole Christensen, fyret lokalformand i Tønder mener, at Dansk Folkeparti prøver at hytte sit eget skind: »De har overeageret helt hysterisk. De prøver at redde ansigt udadtil, fordi de vil være et regeringsdueligt parti fremover«, siger Niels Ole Christensen til Politiken.dk. Han var ikke klar over, hvad Dansk Front er, forklarer han: »Jeg var ikke klar over, om de var nazister eller kommunister, om de var farlige eller ufarlige«. Det røde kort for hårdt Eli Jæger-Larsen var indtil i morges lokalformand i Haderslev, og han mener, at straffen er for hård: »Jeg ville ønske, jeg kunne have fået det gule kort i stedet for det røde. Det er i orden, at der kommer en sanktion, men denne her er ret ultimativ. Med en eksklusion kan det ikke blive meget værre«, siger Eli Jæger-Larsen. Heller ikke han kendte til Dansk Fronts politiske holdninger, siger han. »De beskytter sig selv« Finn O. Larsen, der udover at være lokalformand i partiets Roskilde-afdeling, også var folketingskandidat og medlem af byrådet og amtrådet. Han er skuffet over hovedbestyrelsens afgørelse: »Det er på ingen måde en rimelig afgørelse. Jeg er lidt uforstående overfor på det, og ingen har været interesseret i at høre min side af sagen. I partiet vil de bare beskytte deres egen staus som folketingsparti. Alt andet må åbenbart vige for det, også de lokale«, siger Finn O. Larsen til Politiken.dk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her