Politiet kunne endnu ikke i dag afhøre den 50-årige mand, der lørdag aften blev udsat for et usædvanligt groft overfald, da han stod ud af en taxi ved sin bopæl på Vesterfælledvej i København. Kriminalpolitiet oplyser, at den overfaldte i dag opereres efter overfaldet og derfor ikke kan afhøres, som det var planlagt. »Vi ved først senere, om det overhovedet bliver muligt at afhøre ham i dag, eller om vi må vente til i morgen«, oplyser vagthavende. Overfaldet med jernstænger Ifølge vidner ventede gerningsmændene, der var maskeret med hætter og masker, på, at den 50-årige kom hjem lørdag. Og næppe var han trådt ind i opgangen, før de gik løs på ham med jernstænger. Den 50-årige, der er indlagt på Rigshospitalets traumecenter, blev så slemt tilredt, at det er uvist, om han kan bevare synet på det venstre øje. Efter overfaldet, der skete klokken 23.40, forlod gerningsmændene stedet i bil. Vidner efterlyses Årsagen til overfaldet var søndag middag endnu ukendt. Kriminalpolitiet efterlyser vidner, der på Alsgade/Vesterfælledvej enten har set gerningsmændene vente på den 50-årige eller flygte fra stedet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























