Storbrand raserer fredede bygninger på Holmen

Lyt til artiklen

Der udbrød til aften en større brand i de gamle fredede kanonbådsskure på Holmen i København. Kraftig røg og store flammer vældede pludseligt op mod aftenhimlen over den gamle flådestation. Den serie af de lave skure, der brød i brand, er bygget i 1827 og omfattede de lokaler, som det tidligere dagblad Dagen huserede i, og som nu er overtaget af et arkitektfirma. Brændende tagdele Et stort opbud af brandfolk kæmpede mod flammerne i barakkerne. Flere gange måtte brandfolkene springe tilbage for ikke at blive ramt af nedfaldne brændende dele af tagene. De arbejdede hårdt for at undgå, at branden skulle brede sig til flere af de cirka 20 skure, som i dag mest bliver brugt til kontorbygninger. Imens samlede flere københavnere sig i små både i kanalen bag Holmen og betragtede storbranden. Ilden under kontrol Ove Holm Jensen, der var Københavns Brandvæsens indsatsleder, fortæller, at ilden kom under kontrol kort før klokken 21.30. På et tidspunkt havde ilden så godt fat, at man frygtede, at den ville brede sig til den nærliggende Filmskolen. Indsatslederen vurderer, at omkring 1.500 kvadratmeter kontorlandskab blev ødelagt. Ukendt brandårsag Brandvæsnet har ikke noget bud på årsagen. Det var en rengøringsmedarbejder, der opdagede branden. Han var den eneste, der var til stede i bygningerne på det tidspunkt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her