Professor: Minister underminerer Datatilsynet

Lyt til artiklen

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil udlevere listerne over de 5.800 evakuerede danskere fra det krigsramte Libanon til kommunerne, så de kan tjekke dem for evt. socialt bedrageri. Og den fremgangsmåde gør juraprofessor Peter Blume fra Københavns Universitet vred. Han mener, at en gennemførelse af en lovændring for at kunne udlevere listen vil være i strid med grundlæggende retssikkerhedsprincipper, da man ikke kan ændre loven med tilbagevirkende kraft. »Og så er det jo et forsøg på underminere Datatilsynets status. Det er helt absurd og utilstedeligt, at han går ud på den her måde. Han skal acceptere retstilstanden, og så kan han arbejde på at ændre det til fremtiden«, siger Peter Blume. Kritik fra partifælle Claus Hjort Frederiksen får heller ikke opbakning fra sin partifælle Birthe Rønn Hornbech (V). Hun forstår slet ikke meldingen. »Datatilsynet har jo sagt, at det er ulovligt at udlevere listerne til kommunerne. Det er jo helt afgørende i denne her sag«, siger hun til Politiken.dk. »Jeg vil simpelthen ikke være med til at mistænkeliggøre en større gruppe danskere, bare fordi de har været ude og rejse. På den måde gør man alle rejsende til mistænkte, og det vil jeg ikke. Det er ikke liberal politik«, lyder det fra Venstres retsordfører Birthe Rønn Hornbech. Skepsis i oppositionen Også Enhedslisten, SF og Det Radikale Venstre stiller sig skeptiske over for Dansk Folkepartis og regeringens arbejde på at udlevere listerne. »Jeg synes, det er en rigtig dårlig idé. Man må ikke rutinemæssigt sammenkøre registre for at se, om der dukker et eller andet op. Det er et princip, som vi helt ubetinget skal fastholde«, siger retsordfører Elisabeth Arnold (R): »Jeg kan slet ikke forstå, at et liberalt parti som Venstre vil gå med på sådan noget. Vi nærmer os jo Big Brother-samfundet«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her