Københavnske brandfolk fik en travl fredag aften, da en større brand på Holmen blandt andet raserede fem gamle kanonbådsskure. Brandvæsenet blev tilkaldt omkring kl. 20 og sendte i første omgang en normaludrykning på seks køretøjer afsted. Men ifølge vagthavende i Københavns Brandvæsen Frederikke Ekstrand blev de udsendte hurtigt klar over, at der var brug for mere mandskab. »Da brandfolkene ankom, stod det klart, at fem kanonbådsskure ikke var til at redde. Derfor koncentrerede de sig primært om at stoppe branden fra at brede sig«, siger hun, der fortæller, at der var 40 brandmænd og 10 køretøjer tilstede, da branden var på sit højeste. Efterslukninger Branden var under kontrol omkring kl. 21.30, men brandvæsenet havde undervejs også travlt med at rykke ud til andre dele af Christianshavn, hvor borgere rapporterede formodede brande på grund af røgen fra Holmen. Frederikke Ekstrand fortæller, at brandfolk stadig er i gang med efterslukninger, og at de formentlig er først helt færdige hen på eftermiddagen. Fem af Holmens mange gamle kanonbådsskure på det tidligere militæranlæg, der kan datereres tilbage til 1827, er helt udbrændte. Bygningerne blev i halvfemserne nyrenoveret og har blandt andet huset det hedengangne dagblad Dagen. Nogle af lokalerne er i dag overtaget af et arkitektfirma. Filmskolen i fare Den massive varme fra branden var desuden med til at sprænge vinduer på den nærliggende Filmskole, og ilden fik kortvarigt fat i en del af skolens træværk. Den vagthavende Frederikke Ekstrand fortæller dog, at skaderne på skolen var forholdsvis få, og selv om branden godt nok var stor, så oplever brandvæsenet 5-6 gange om året brande af samme størrelse. Politiet vil fra på mandag efterforske brandårsagen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























