Medieeksperter er ikke optimistiske på Nyhedavisens vegne, efter islandske Dagsbrún overraskende har meldt ud, at de ikke længere ønsker selv at stå for udgivelsen af den nye gratisavis. I stedet vil det islandske medieselskab dele risikoen ved det danske avisprojekt i et nyt investeringsselskab, som de selv skyder 50 millioner kroner i. Usikker fremtid Det er ikke et positivt tegn for en af hovedaktørerne i aviskrigen, hvis det viser sig, at der ikke er kapital bag projektet, mener medieforsker Michael Bruun Andersen fra Roskilde Universitetscenter. »Hvis finansieringsgrundlaget er ændret, så er avisen ude i problemer. I bedste fald skaffer de nye investorer og udkommer forsinket. I værste fald er de ude af spillet. Man kunne godt blive lidt nervøs, hvis man var ansat derinde«, siger han til Politiken.dk For mange spillere på banen Medieforsker Stig Hjarvard fra Københavns Universitet mener, at det er udsigten til en langvarig krig, der kan have fået Dagsbrún til trække sig sig som hovedinvestor. »Da de i sin tid siden meldte sig på banen, så scenariet jo helt anderledes ud. I dag er der flere gratisaviser på banen og en massiv kamp om annoncekroner«, siger han. Luftigt projekt Det helt afgørende nu er, om Nyhedsavisen skal ud og finde nye investorer. Og hvor hurtigt det kan lade sig gøre, vurderer Michael Bruun Andersen. »Men udgivelsesdatoen kan virke endnu mere usikker og luftig. Og jo sværere bliver det for dem at komme ind på markedet«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























