Forsker: Sundhedsforsikring kan ikke betale sig

Lyt til artiklen

»Det er noget pjat, når der kun er en ventetid på to måneder i det offentlige - snart kun en måneds ventetid«. Det siger Jakob Kjellberg fra Institut for Sundhedsvæsen til Politiken.dk. Sundhedsforsikringer som snart 400.000 danskere har tegnet enten privat eller igennem deres arbejde. »Man skal gøre sig temmelig klart, hvorfor det er, man tegner en sundhedsforsikring. Hvis man tegner en, fordi man for eksempel har behov for fysioterapi, så koster selv den slags behandling næppe mere end 1.500 kr., så forsikringsteknisk er det meget små udgifter, det drejer sig om«, siger Jakob Kjellberg. Fordelen er, at de er skattefri Ifølge forskeren er der kun en ting, der taler for at anskaffe sig en sundhedsforsikring. »Det eneste, der retfærdiggør dem, er, at man kan trække dem fra i skat«, siger Jakob Kjellberg. Jakob Kjellberg mener heller ikke, at der er forskel på den behandling, man får i det private og det offentlige. »Der er ingen evidens for, at behandlingen er bedre på de private hospitaler end på de offentlige. Det er jo de offentlige læger, der behandler på de private hospitaler«. Sundhedsforsikringer kan få konsekvens På længere sigt, kan danskernes store forkærlighed for sundhedsforsikringer imidlertid betyde, at der opstår et a- og et b-sygehusvæsen. »Nu og her er det ikke noget problem, at der er så mange, der har tegnet en sundhedsforsikring. Men på længere sigt kan det helt fundamentale problem blive, at hvis folk betaler til deres egen sundhedsforsikring, så gider de ikke også betale til det offentlige«, siger professor, Ph.d. Per H. Jensen fra Institut for Politik, Økonomi og Forvaltning ved Aalborg Universitet. Dermed kan der opstå modstand mod det offentlige sundhedsvæsen, som gør, at det kan blive svært at finde ressourcer til det. »Hvis der også politisk opstår modstand mod at finansiere det offentlige sundhedsvæsen, så vil markedet ekspandere på det private, og så vil der opstå et a- og et b-sundhedsvæsen«, siger Per H. Jensen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her