Et skelet er fundet nedgravet i den sydlige del af Tranum Klitplantage i Nordjylland. Det var en politihund, der fandt liget, da den var til træning i klitplantage. På jorden lå flere skeletdele, der stammede fra et menneske, oplyser politiet. Ved ikke hvem der er Hunden fandt skeletdelene oven på jorden, mens resten af skelettet var gravet ned. Delene blev fundet onsdag formiddag, men endnu til aften er skelettet ikke gravet fri, og politiet ved ikke, hvem den døde er. »Politifolkene kiggede nærmere på skeletdelene og opdagede, at de stammede fra et menneske. De stoppede straks deres undersøgelser og tilkaldte teknikerne«, siger vicekriminalinspektør Jørgen Birger Jensen fra Løgstør politi. Kan ikke bekræfte tv-historie Ifølge TV 2 kan der være tale om skrothandler fra landsbyen Birkelse nær ved Tranum. Skrothandleren forsvandt fra sin bopæl den 28. februar for to år siden. »Det må stå for deres egen regning. Det ved vi slet ikke noget om, men det er da en mulighed«, siger vicekriminalinspektøren. Yngre mand blev sat fri I forbindelse med skrothandlerens forsvinden sad en yngre mand i en periode varetægtsfængslet, sigtet for drab, men sidste sommer opgav anklagemyndigheden at rejse tiltale mod ham. Det forløb ønsker Jørgen Birger Jensen ikke at kommentere. »Jeg kender ikke ret meget til den del af sagen. Den blev kørt af Aalborg Politi, fordi den forsvundne boede i den politikreds«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























