Alle landstyrker er optaget, så Danmark kan kun bidrage med enten flyvefisk eller en korvette til den fredsbevarende styrke FN vil sende til Libanon. »Det, Danmark kan tilbyde til en fredsbevarende styrke, er en maritim enhed«, siger presseofficer i Forsvarskommandoen Torben Martinsen til Politiken.dk. En maritim enhed kan være en eller flere patruljefartøjer af Flyvefisken-klassen eller en korvette i Niels Juel-klassen. Patruljefartøjerne er bemandet med ca. 30 mennesker og korvetten med ca. 100 mand. Fartøjerne kan overvåge og bevogte Begge typer fartøjer kan bidrage med for eksempel overvågning, bevogtningsudstyr eller tjekke om skibe, der passerer, har lovlig last ombord. Begge typer har endvidere våben ombord, så de kan forsvare sig, hvis situationen i området forværres. Der er ingen landstyrker til rådighed Årsagen til, at Danmark udelukkende kan tilbyde en korvette eller nogle patruljefartøjer til den fredsbevarende styrke i Libanon, er, at alle soldater i forvejen er sendt afsted på andre missioner. »Vi har simpelthen ikke landstyrker til rådighed for øjeblikket, fordi vi er engageret i Kosovo, Irak og Afghanistan«, siger Torben Martinsen. Mangler endeligt udspil fra FN Indtil videre afventer Udenrigsministeriet imidlertid, hvad det endelige behov til den fredsbevarende styrke bliver. »FN har nu indledt møder, hvor potentielle bidragydere sidder med ved bordet«, siger kontorchef for det sikkerhedspolitiske kontor i Udenrigsministeriet Jesper Vahr. Kontorchefen kan dog bekræfte, at det danske bidrag højst sandsynligt bliver af sømilitær karakter. »Fra dansk side er fokus på et sømilitært bidrag«, siger Jesper Vahr.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.