ATP's forslag om at overtage vedligeholdelsen af jernbanen er så interessant, at transportminister Flemming Hansen (K) har inviteret ATP til et møde. Ministeren ønsker at få uddybet, hvordan ATP forestiller sig, at staten og private kan samarbejde om at få rettet op på det nedslidte skinnenet. Men der bliver ikke tale om at sælge de danske skinner til private, understreger transportministeren. »Jeg mener ikke, vi skal sælge vores infrastrukturnet. Det har aldrig været regeringens politik«, siger han. Politisk opbakning En bred vifte af partier er positive over for forslaget, der kommer på bordet forud for, at regeringen sammen med DF og R i efteråret skal finde penge til at renovere skinner og signaler. ATP har tilbudt at stille sig i spidsen for et konsortium, der investerer en del af sin milliardformue i jernbanenettet. Herefter skal staten og jernbaneselskaberne betale en fast, årlig afgift i en årrække. PFA er også interesseret ATP står ikke alene med interessen for at investere i veje, skinner eller broer. En anden af pensionsgiganterne herhjemme, PFA Pension, er allerede i gang internationalt og vil ikke afvise at gå ind i danske projekter. »Vi ville absolut ikke afvise at kigge på konkrete projekter i Danmark. Metoden, vi har valgt, er at investere via fonde, men det udelukker ikke direkte investeringer, hvis noget interessant kommer op«, siger Hasse Jørgensen, PFA. Han vurderer, at pensionskassernes formuer - der for PFA's vedkommende er på over 200 milliarder kroner - vil kunne løfte de offentlige anlægsbudgetter med store beløb. »Globalt set er det stort, og det løser et finansieringsproblem i den offentlige sektor. Jeg kan ikke sætte beløb på potentialet i Danmark, men det kan give store beløb«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.




























