Under 24 timer tilbage: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Verdens største containskib hedder Emma

'Emma Mærsk' blev navnet på verdens største containerskib, som A.P. Møller-værftet Lindø satte i søen i dag. Mærsk Mc-Kinney Møllers yngste datter, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, navngav den nye kæmpe efter sin mor Emma, der døde i december. 13.000 containere A.P. Møller - Mærsk er selv tilbageholdende med de præcise tekniske data, men ifølge kilder i shippingindustrien kan skibet rumme ikke mindre end 13.000 20-fods containere. Nogle spår endda, at kapaciteten kan øges helt op til 15.000 containere. I dag kan de største containerskibe rumme lige over 10.000 containere. Den nye containerbamse er 399 meter lang og 53 meter bred, og skal senere på måneden indgå i rutefart mellem Europa og Asien. Forsinket levering Skibet skulle egentlig være leveret i juli, men en brand i skibet i starten af juni forsinkede leveringen. Store dele af broen samt områder i maskinrummet på det nye containerskib udbrændte. Da verdens første containerskib sejlede ud for 50 siden, havde det 58 containere om bord. I dag sejler 8.000 containerskibene konstant havene tynde. Der er i dag så mange containere i verden, at satte man dem ved siden af hinanden, ville de skabe en mur på 108.000 kilometer - en tredjedel af vejen til Månen, eller hvad der svarer til 2,7 gange rundt om Jorden.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her