To unge mænd blev kvæstet, da deres bil tidligt søndag morgen fløj af Nykøbingvej ved Føllenslev og endte på taget i et nærliggende krat. Vagthavende ved Kalundborg Politi oplyser, at det formentlig var alt for høj hastighed, der gjorde, at den 20-årige chauffør mistede herredømmet over bilen og kørte sig selv og sin 21-årige medpassager af vejen i en skarp kurve. Føreren blev kastet ud af bilen. Det lykkedes medpassageren at stoppe en bilist, der kunne tilkalde en ambulance. Ifølge Kalundborg Politi er de to unge mænd uden for livsfare.
To unge mænd kvæstet i bilulykke
Lyt til artiklen