Radikale undsiger Ritts boligplan

Lyt til artiklen

De radikale på Københavns Rådhus kræver nu afgørende ændringer i overborgmester Ritt Bjerregaards (S) ambitiøse plan om at skaffe 5.000 boliger til cirka 5.000 kroner om måneden. De radikale vil ikke længere kæmpe for, at huslejen - som Socialdemokraterne kræver - holdes på ca. 5.000 kr., men kan leve med 6-8.000 kr. om måneden, hvis det gør projektet holdbart. »Vi vil være sikre på, at det, vi laver, er anstændigt og økonomisk ansvarligt«, siger teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R). Holder husleje kunstigt nede Den nuværende boligplan holder huslejen kunstigt nede på ca. 5.000 kr. ved, at køberne af de billige boliger skubber noget af købsprisen ud i fremtiden. Men bl.a. Forbrugerrådet advarede søndag i Politiken om, at køberne dermed kan blive fanget i en gældsfælde, når den rigtige regning kommer. Og det får nu de radikale til at skifte holdning. »Vi kan ikke kan leve med en konstruktion, hvor folk risikerer at komme i en gældsfælde«, siger Klaus Bondam. Han kræver en mere sikker finansieringsmodel - også selv om det indebærer, at huslejen stiger. Lægger afstand Hidtil har Bondam været Ritt Bjerregaards tætteste allierede, men for første gang lægger han nu afstand til hendes boligplan. »Ritt har givet et valgløfte, der hedder 5.000 boliger til 5.000 kr. på fem år. Det har vi sagt er en glimrende målestok, men det er hendes løfte. Det kan vi ikke gøre til vores. Vi har sagt, vi gerne vil arbejde på, at det lykkes«. Kan du leve med boliger, der kommer til at koste 6-8.000 kr. i stedet for 5.000? »Ja sagtens. Men jeg vil da helst have, de koster 5.000 kr., for det er det mål, vi har sat os«, siger Klaus Bondam. Det har ikke været muligt at få fat i Ritt Bjerregaard, men S' politiske ordfører på Rådhuset, Anne Vang, siger: »Vi holder fast i vores løfte, men vi vil tage en snak med de radikale«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her