Problemerne omkring fordelingen af børnene i forbindelse med indskolingen på Ny Vesterbro Skole i København synes nu løst. Det meddeler Undervisningsministeriet, som har fået forelagt en ændret fordelingsplan fra skolen. Skolens ledelse har orienteret forældrene om, at de såkaldte hjemgrupper i børnehaveklasserne dannes med lige mange drenge og piger, ligesom antallet af elever af dansk og ikke-dansk oprindelse bliver nogenlunde lige stort. Lovligt at opdele efter sprog Herefter konkluderer ministeriet, at der tre dage før skolestarten ikke længere er nogen 'sag'. I en pressemeddelelse siger undervisningsminister Bertel Haarder (V), at det hele tiden har været målet for Ny Vesterbro Skole at styrke integrationen og skabe en god skolestart for alle børnene. »Det er ministeriets vurdering, at det er lovligt at opdele børn efter sproglige kriterier, når det tjener et pædagogisk formål«, tilføjer ministeren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























