Det er usikkert om den kommende viceborgmester i Mariagerfjord Kommune, Nikolaj Holm, er på plads, når den første arbejdsdag kalder efter nytår. Politiet i Hobro har tiltalt den 24-årige radikale politiker for vold efter en paragraf med en strafferamme på tre års fængsel. Klammeri med dørmand Tiltalen er kommet efter en episode i sidste måned, da Nikolaj Holm kom i klammeri med en dørmand udenfor diskotek Buddy Holly i Hobro, skriver Randers Amtsavis. Den unge politiker får lejlighed til at forklare sig i retten 6. september. Han har dog allerede fortalt, at dørmanden er hans onkel, og at der ligger en familieaffære til grund for tumulten.
Viceborgmester i klammeri på diskotek
Lyt til artiklen