Boligejere med huset til salg er begyndt at ryste på hænderne, skriver dagbladet Børsen. De er i dag langt mere villige til at give væsentlige nedslag i den annoncerede salgspris end tidligere. Alene siden årets begyndelse er andelen af væsentlige nedslag mere end fordoblet, viser helt nye tal fra ejendomsmæglerkæden Nybolig. Flere andre ejendomsmæglerkæder bekræfter tendensen. Ejendomsmæglerkæden Nybolig har for Børsen foretaget en analyse af, hvor stor en andel af de handlede huse, der sælges med et nedslag på mere end 10 pct. af den pris, huset er sat til salg for. Størst i København Størst er andelen af væsentlige nedslag i Københavns-området, hvor op imod hvert femte hus bliver handlet til en slutpris, der ligger mere end 10 pct. under den annoncerede pris i årets andet kvartal. Det er en fordobling af omfanget i forhold til de handler, der er foretaget i årets første kvartal. Samme tendens viser sig i visse områder af det vestlige Danmark. »Der er sket en markant stigning i antallet af væsentlige nedslag i Københavns-området, og det indikerer, at priserne nok har været skruet højt i vejret som følge af de flotte stigninger i de foregående kvartaler«, siger informationschef i Nybolig, Jesper Elle. Steget til 10 procent Han vurderer, at andelen af boliger, der er solgt med væsentligt nedslag i prisen, er steget fra 5 pct. i årets begyndelse til 10 pct. i årets andet kvartal. Ejendomme med mindre end 10 pct. nedslag er derimod ikke regnet med, fordi det ofte sker med henvisning til tilstandsrapporten, skriver Børsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























