»Det er en sorgens dag i dansk politik«, siger Henrik Sass Larsen, Socialdemokraternes politiske ordfører, oven på Marianne Jelveds skærpelse af de radikales ultimative krav. Jelved skærpede i dag retorikken og slog en gang for alle fast, at partiet har en række uomgængelige krav, der skal opfyldes, før partiet vil indgå i et regeringssamarbejde. S afviser Jelved som statsminister Samtidig føjede hun yderligere et ultimativt krav til listen: En kommende regering skal ledes af hende selv, hvis de radikale har det afgørende mandat efter næste folketingsvalg. Men de krav vil Socialdemokraterne under ingen omstændigheder acceptere. »Det betyder, at en stemme på de radikale sikrer, at VK-regeringen får fire år mere ved magten. For vi vil under ingen omstændigheder acceptere Marianne Jelved som statsminister, eller samarbejde med et parti, der fra starten stiller ultimative krav«, siger Henrik Sass Larsen. Han kalder Jelveds udmelding »sørgelig«. »Jeg må indrømme, at jeg slet ikke forstår de radikales udmelding. Partiet har historisk set altid haft ry for at være gode til at samarbejde«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























