Staten stævner Sky for 324 millioner

Den lukkede Sky Radio er nu blevet mødt af et krav på 324 millioner kroner fra staten. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Den lukkede Sky Radio er nu blevet mødt af et krav på 324 millioner kroner fra staten. - Arkivfoto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Sky Radio købte i 2004 en radiolicens af staten for 54 millioner om året frem til 2010. Men Sky vil ikke betale prisen på 324 millioner. Staten forlanger nu pengene betalt. Stævningen kommer kort efter, at Sky tidligere på dagen stævnede staten for kvart milliard kroner. »Udsendelsen af deres stævning i dag er for at vinde presseslagsmålet. For vi orienterede allerede i mandags deres advokat om, at vi indsende vores stævning i dag«, siger Christian Scherfig, der er formand for Radio og- tv-nævnet. »Noget vrøvl« Den udlægningen forstår Sky Radios direktør Kasper Krüger ikke. »Sikker noget vrøvl. Vores stævning har længe været undervejs. Det er en sag på over 100 sider«, siger han. Staten afviser anklager Skys anklager mod staten har Christian Scherfig ikke meget tilovers for. »I forhold til It- og Telestylsens beregninger, så har vi levet op til aftalen. Deres stævning er ganske enkelt grundløs«, siger Christian Scherfig. Ifølge aftalen skulle Sky kunne nå ud til 78 % af befolkningen. Og det kunne de også ifølge It- og Telestyrelsens tal. Aftalen ikke overholdt Men ifølge den internationale standard, der også kaldes for Geneve-aftalen, så har Sky kun fået adgang til 63 %. »De bruger deres egne beregningsmetoder, hvilket går imod den internationale standard. Det informerede de ikke om i udbuddet«, siger Kasper Krüger. »De har været nødt til at medtage dækningsområder af meget dårlig kvalitet for at kunne leve op til aftalen. Men de områder ville aldrig blive accepteret som dækning i forhold til Geneve-aftalen«, lyder det fra Kasper Krüger. Licens til salg Sky Radio lukkede november sidste år, og ejer Danmarks femte radiolicens frem til 2010. Licensen sælges på aktion 23. august. Indtægten fra salget vil blive trukket fra det beløb, som staten kræver af Sky Radio. Radio og- tv-nævnet oplyser fredag, hvilke købere der er interesserede.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her