Hiv-ramte har fået fremtiden tilbage

Behandlingen af hiv-smittede i Danmark er en bragende succes. Otte ud af ti hiv-positive er i dag så velbehandlede, at de kan leve et stort set normalt arbejds- og familieliv, selv om nogle af dem trækkes med bivirkninger. Behold pensionsordningen Selv aids-diagnosen behøver ikke længere at være en dødsdom. »Hvis du i dag bliver smittet som 25-årig, er der ingen grund til at opgive din pensionsordning eller til at tro, at du ikke får dine børnebørn at se«, siger professor, overlæge, dr.med. Niels Obel, Odense Universitetshospital. Han står i spidsen for den såkaldte Danske HIV Kohorte, som siden 1995 har fulgt alle de hiv- og aids-patienter, der er eller har været tilknyttet landets otte store behandlingscentre. Kohorten omfatter cirka 4.500 patienter, hvoraf omkring 1.000 i dag er døde eller er flyttet ud af landet. Det vil sige, at omkring 3.500 lever med en kendt hiv-infektion. Ny behandling Det er den såkaldte kombinationsbehandling, der totalt har ændret udsigterne for hiv-smittede. Den blev først taget i brug i 1995 og slog for alvor igennem året efter. I dag, ti år efter, er en status som hiv-positiv eller måske endda en aids-diagnose ikke nødvendigvis noget, man dør af, men noget, man dør med. »Inden kombinationsbehandlingen regnede vi med, at en hiv-smittet i gennemsnit levede otte-ti år, fra han var testet positiv. Og fik du først diagnosen aids, havde du et sted fra nogle få måneder til højst et par år at leve i«, siger Niels Obel. »Men i dag kan vi i mange tilfælde behandle folk, selv om de først kommer i forbindelse med os, når de har udviklet en af de særlige sygdomme, som definerer diagnosen aids. Først kurerer vi de sygdomme, de kommer ind med, og derefter genopbygger vi deres immunforsvar. Jeg har set patienter, der stod med næsten begge ben i graven, rejse sig op og tage hjem og leve videre«, som Niels Obel siger. Han er ikke bleg for at kalde den nye medicinske behandling et fremskridt, som kun kan sammenlignes med opdagelsen af penicillinet eller udviklingen af insulin til diabetespatienter. Nye stoffer på vej De 20 procent, som ikke oplever helt den samme succes i behandlingen, fordeler sig stort set på to grupper: Stofmisbrugere og andre, som ikke passer deres medicin ordentligt. Og de 'ældste' hiv-smittede, som i begyndelsen fik behandling med kun ét eller to stoffer, der ikke var så effektive, og som derfor har udviklet resistens (modstandsdygtighed. red.) over for behandlingen. Den sidste gruppe er der måske håb for i form af nogle helt nye stoffer, som først er kommet til i behandlingen inden for det seneste par måneder. Udviklingen i overlevelsesmulighederne illustreres af den aids-statistik, som føres af Statens Serum Institut. 2.580 danskere har fået diagnosen Fra det først registrerede danske tilfælde af aids i udbrud i 1980 og til og med 2005 er der i Danmark registreret i alt 2.580 med diagnosen. Af dem kender man i dag cirka 570 overlevende. Men langt de fleste er døde, inden kombinationsbehandlingen slog igennem. »Den største fare ved hiv i dag er ikke at få den konstateret og behandlet i tide«, siger Niels Obel. »Kommer man i tide, kan vi i dag rette op på stort set alle. Derfor er det rent ud sagt det glade vanvid ikke at få sin hiv-infektion behandlet ordentligt«.