Selv om havtemperaturen er høj, og der dermed vil være en vækst af bakterier i vandet, er der ingen grund til panik, siger Sundhedsstyrelsen. For få dage siden blev en 62-årig dansk lystfisker ellers indlagt med havkolera, efter han havde fisket i Øresund. »Vi har kun hørt om det ene tilfælde. Men havkolera er ikke et nyt fænomen. Det er biologiens orden, at bakterierne formerer sig op, når havtemperaturen stiger«, siger overlæge Tove Rønne fra Sundhedsstyrelsen. Kun badende med åbne sår eller et svækket imunforsvar bør overveje en ekstra gang, om de skal tage sig en forfriskende badetur i Øresund. Ikke ligesom almindelig kolera Havkolera er desuden en helt anden sygdom end den almindeligt kendte kolera, der kan give voldsom diarré. »Mikrobiologisk udskiller havkolerabakterier ikke det giftstof, som den almindelige kolera udskiller, og som påvirker tarmsystemet«, siger Tove Rønne. Symptomer på havkolera vil være en lokaliseret hudinfektion eller feber. Hvis uheldet er ude, kan havkolera behandles med antibiotika.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























