I begyndelsen af året lykkedes det østeuropæere at misbruge hævekort mere end 1000 gange. Nu er flere end 30 formodede dankortsvindlere er på vej til at få deres sag for retten. »Vi har næsten afsluttet efterforskningen, så de forskellige retssager venter bare på at komme i gang«, siger Ove Larsen, der er vicekriminalinspektør i rigspolitiet. Penge gemt i bamse Den første større sag ventes at slutte på tirsdag i Københavns Byret. Sagen indeholder farverige aspekter som en undveget fange og 130.000 kroner gemt i en bamseryg. Og andre sager er på vej. »I flere af sagerne er der personsammenfald, hævningssammenfald og kortsammenfald. De er på kryds og tværs i den her affære«, fortæller Ove Larsen. Kopierede hævekort I alt 38 personer - hvoraf 36 er rumænere - er blevet været anholdt i Danmark, og efterforskningen har også ført til seks anholdte i Holland. Gerningsmændene kopierede hævekort ved hjælp af særligt udstyr, de installerede i dankortterminaler i Viby J., Grindsted, St. Heddinge, Helsingør, København og andre steder. Derefter hævede de løs forskellige steder i Europa for at skabe mindst mulig opmærksomhed, mener politiet. »Holland, Frankrig, Italien, Spanien, Tyskland. I nogle tilfælde har vi 600-800 hæveforsøg fra en afluret dansk terminal spredt over hele Europa. Det er et forholdsvis nyt fænomen, at vi ser det så velorganiseret, som vi gør her«, vurderer Ove Larsen. Samlet udbytte er usikkert Men en stor efterforskning med internationalt samarbejde har ført til, at der nu er en stribe retssager i Danmark på vej. Politiet kan ikke dokumentere det samlede udbytte - blandt andet på grund af ikke-opdaget misbrug. Men hos PBS kan de tydeligt mærke svindelen. »Siden starten af februar har vi mistet i alt 5,5 millioner kroner«, oplyser kommunikationskonsulent Søren Winge. Hold øje med kontoudtog! I sager med kopierede hævekort er det nemlig aldrig kortets ejer, men PBS der bliver ramt. En lille del af pengene er blevet reddet, når politiet har anholdt mistænkte. »Men som forbruger kan man være med til at afsløre misbrug ved at holde øje med sin netbank og kontoudtog«, pointerer Søren Winge.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























