Selv om fem iranere har besluttet at stoppe deres sultestrejke foran Christiansborg Slotsplads, er det måske for tidligt for dem at fejre de nye oplysninger med et festmåltid. Flygtningenævnet har udsat udrejsen for mindst én, men der er ingen garanti for, at de ikke bliver sendt tilbage til Iran. Enkelte får udsat udrejse »Der er tale om, at Flygtningenævnet i enkelte sager har besluttet at udsætte udrejsefristen, men det ikke ensbetydende med, at sagerne vil blive genoptaget. Der er ikke tale om, at Flygtningenævnet generelt har optaget sagerne om afviste iranske asylansøgere«, siger Anne-Lise Ulf Schilling, specialkonsulent i Flygtningenævnets sekretariat. Flygtningenævnet vil ikke oplyse, hvor mange af de hen ved 65 afviste iranere, der har fået hjemrejsen udskudt.
Iranere kan stadig risikere at blive sendt hjem
Lyt til artiklen