DF: Sultestrejke må ikke give ophold

Fredag var der fest foran Christiansborg. Mere end hundrede mennesker fejrede, at fem afviste iranske asylansøgere efter 46 dages sultestrejke - ifølge dem selv - har fået tilsagn fra Flygtningenævnet om, at deres udrejsefrist var udsat. Men Dansk Folkepartis formand råbte ikke hurra. »Der er vel næppe nogen tvivl om, at sultestrejken har haft betydning for, at der er givet udsættelse i asylansøgernes udrejsefrist. Men jeg vil altså ikke acceptere, at fordi man lægger sig ned ude foran Christiansborg, så er det lig med, at man kan blive i Danmark«, siger Pia Kjærsgaard, der finder omstændighederne omkring sagen meget uklare. Derfor har hun bedt integrationsministeren om en redegørelse af Flygtningenævnets beslutning. Sultestrejke medvirker ikke I Flygtningenævnet vil man ikke kommentere Pia Kjærsgaard udmelding. »Sultestrejker er ikke i sig selv medvirkende til at øge chancen for at få asyl eller udsat sin udrejsefrist«, fortæller specialkonsulent i Flygtningenævnet Anne-Lise Schilling, der ikke vil tale om enkeltsager af hensyn til sin tavshedspligt. »Men der er ikke tale om, at nævnet generelt har genoptaget alle sager med afviste iranske asylansøgere, som der har været forlydender om. Men jeg kan sige, at nævnet i enkelte sager har besluttet at udsætte udrejsefristen. Men generelt er det forhold, at nævnet har udsat en udrejsefrist, ikke i sig selv ensbetydende med, at sagen blive genoptaget«, siger Anne-Lise Schilling. Hun kan heller ikke oplyse, hvad årsagen til udsættelserne er, eller hvor mange der er tale om. Bankede på døre Men det vil talsmanden for to af de sultestrejkende, den tidligere SiD-formand Hardy Hansen, godt. »De to, som vi havde fuldmagter fra, har fået skriftlig tilsagn om, at deres udsendelse er i bero. Desuden har vi fået at vide, at hvis vi inden på tirsdag skaffer fuldmagter fra de andre ca. 60 andre iranere, som har fået afslag på asyl, så vil Flygtningenævnet se på sagerne«, siger Hardy Hansen. Det var ham og præsten Leif Bork Hansen, der torsdag tog sagen i egen hånd. Med to fuldmagter og en masse avisartikler om kritisable forhold i Iran gik de sammen op til først Integrationsministeriet, hvor embedsmænd forklarede, at det ikke var deres bord. Derpå gik turen til Statsministeriet og statsministeren, men igen uden held. Endelig gik turen til Flygtningenævnet, hvor der var bid. Henvendte sig flere gange Hardy Hansen forklarer, at de to flere gange har henvendt sig, men at de først nu fik et resultat. Ifølge ham har sultestrejken, mediedækningen og parrets rundtur givetvis spillet en vigtig rolle i nævnets beslutning. »Men det er naturligvis ikke kun det, og det er forkert at sige, at nævnet har ladet sig presse. Der er kommet informationer frem, som betyder, at nævnet må sige 'de sager må vi lige se på igen, men der ligger nogle andre forrest'«, siger han. Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) kommenter sagen i en mail: »Flygtningenævnet er jo et uafhængigt domstolslignende organ, men Pia Kjærsgaard kan som alle andre folketingsmedlemmer naturligvis stille spørgsmål til ministeren om nævnets arbejde. Jeg vil selvfølgelig bede om en faktuel redegørelse fra Flygtningenævnet, til brug for besvarelsen, så jeg kan svare på spørgsmål fra folketingsmedlemmer«.