Hvem har ret til at kalde sig liberalister i Danmark? Det spørgsmål ender nu på bordet hos Folketingets ombudsmand. Det nydannede liberale parti Liberalisterne klager således til ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen over, at indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) foreløbig har brugt næsten et år på at vurdere, om partiet har lov til at bruge dette partinavn. Senest har Lars Løkke Rasmussen overdraget afgørelsen til den konservative justitsminister, Lene Espersen, fordi han som Venstres næstformand er inhabil. Liberalisternes formand, Torben Mark Pedersen, frygter imidlertid, at den langsomme sagsbehandling betyder, at partiet ikke kan nå at stille op til det næste folketingsvalg.
Ombudsmanden skal dømme i liberal strid
Lyt til artiklen