DSB: Vi kunne køre København/Århus for 150 kr.

DSB og Banedanmark svarede i dag på læsernes spørgsmål - Foto: Finn Frandsen
DSB og Banedanmark svarede i dag på læsernes spørgsmål - Foto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Harry er faktisk en overskudsforretning - og jo, DSB kunne godt køre fra København til Århus for 150 kroner. Omkring 25 læsere fik svar, da Banedanmark og DSB i eftermiddag stillede på Politiken med tre chefer hver. Deres opgave var at besvare et udvalg af spørgsmål om togtrafikken i Danmark. En af de mange henvendelser var fra Jakob, der ville vide, hvad DSB's holdning er til konkurrenten Arriva, der hævder at kunne køre Århus-København for 150 kroner. Billigt for nogen bliver dyrt for andre Det kan DSB også, men på grund af omfordeling mellem ruter med meget trafik og ruter med lidt, ville det gå ud over andre, svarede sekretariatschef Bjarne Lindberg Bak fra DSB Salg: »Vi sælger en Orange netbillet til 135 kr, så vi kan godt matche det tilbud, Arriva har. I DSB kender vi også den slags beregninger og kunne lave et tilsvarende tilbud - men det gode tilbud for dem, der skal rejse mellem København og Århus ville i sidste ende blive en dyr fornøjelse for dem, der skulle rejse på andre strækninger«. Et spørgsmål, der gik igen flere gange, var dét om Harry og den højt betalte Søren Pilmark i reklamerne. Harry er rentabel Søren spurgte, hvordan det hænger sammen med dyr markedsføring og rejsende, der ikke får kompensation for forsinkelser. Men kunderne har gavn af markedsføringen, mener Bjarne Lindberg Bak: »Som alle andre markedsfører vi vores ydelse, når vi forventer, at det giver et større udbytte end omkostningerne til markedsføringen. Det gælder også for markedsføringen af Harry og Bahnsen. Når vi får større indtægter har vi også bedre muligheder for at forbedre vores service«, svarer han. Skriv til DSB Rigtig mange læsere har skrevet ind med helt konkrete beretninger om en dårlig oplevelser med DSB - og de spørgsmål blev for lange at besvare i den time, togcheferne havde sat af til at Politikens læsere. Hvis du har et spørgsmål til DSB eller ønsker at klage over en konkret rejse med DSB eller DSB S-tog, kan du kontakte DSB via www.dsb.dk. Se under punktet Kontakt nederst på forsiden. Du kan også sende et brev til Kundehenvendelser Sølvgade 40 1349 København K Hvis din henvendelse handler om S-tog skal brevet sendes til DSB S-tog kundeservice Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her