Dyrlægestudiet invaderet af svenskere

Det er ikke kun de danske medicinstuderende, der vil få gavn af et svenskkursus, før de starter på drømmestudiet. Også de studerende, der i fredags fik tilbudt optagelse på veterinæruddannelsen, vil have gavn af at øve sig på nogle svenske gloser. Halvdelen af deres studiekammerater vil nemlig være svenske. Faktisk vil de danske dyrlægestuderende efter al sandsynlighed komme i mindretal i klassen på Landbohøjskolen. Ud af de 180 pladser på uddannelsen er 90 pladser givet til svenske studerende, mens omkring 9 pladser er gået til studerende fra andre nordiske lande. Nye regler har betydning Det er første gang, at så stor en andel af pladserne på det eftertragtede studium er gået til udenlandske studerende, oplyser Torben Greve, prorektor på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Han mener, at den nye regel om, at studerende med tre højniveaufag kan gange deres gennemsnit med 1,03 kan have haft en betydning. »Muligheden for at gange gennemsnittet op kan godt have været en medvirkende faktor til optagelsen af de mange svenske studerende. Men svenskerne har heller ikke øget antallet af uddannelsespladser på samme måde som vi, så der er endnu flere om pladserne i Sverige«, forklarer Greve. Mangel på dyrlæger Sverige tilbyder kun 82 pladser på veterinæruddannelsen i år. Ifølge Torben Greve er der af samme grund ikke mange danske studerende, der læser til dyrlæge i Sverige, da adgangskvotienten er for høj. De mange svenske studerende er dårligt nyt for den danske dyrlægebestand. »De fleste af svenskerne vil givetvis vende tilbage til Sverige«, siger Torben Greve. »I Danmark vil der derfor formentlig blive mangel på dyrlæger i fødevareindustrien, medicinalindustrien og i de almindelige dyrlægepraksisser. En anden problematik er, at vi jo gerne vil rekruttere dyrlæger til forskerstillinger«, siger Greve og fortæller, at Landbohøjskolen allerede nu har svært ved at finde egnede kandidater til undervisningsstillingerne. Problemet med de mange svenske dyrlæger er nemlig ikke nyt. Allerede i 2000 advarede Den Danske Dyrlægeforening (DDD) om, at der var mangel på dyrlæger til produktionsdyr. DDD anbefalede derfor, at man uddannede 120 dyrlæger om året til det danske marked. »Vi er langt fra målet. Hvis vi optager 180 i år, og 90 er fra Sverige, så er det langtfra tilfredsstillende«, siger Per Thorup, formand for Den Danske Dyrlægeforening. Forkerte studerende Også Dansk Landbrug frygter, at det bliver sværere at finde dyrlæger til produktionsdyrene. »Oftest er det jo piger, der får de gode karakterer, men hvis man er vokset op blandt kanariefugle og heste, så kan det godt være svært at skulle håndtere en ko. Gennem rekrutteringsprocessen må vi sikre, at de, der kommer ind, har interesse for produktionsdyr, så vi får nogle dygtige dyrlæger med de rigtige kompetencer«, forklarer viceformanden i Dansk Landbrug, Gert Karkov.