Demonstration: USA skal stoppe krigen i Libanon

En fjerdedel af demonstranterne foran den amerikanske ambassade var børn. - Foto: Miriam Dalsgaard
En fjerdedel af demonstranterne foran den amerikanske ambassade var børn. - Foto: Miriam Dalsgaard
Lyt til artiklen

Det var en broget blanding af herboende libanesere, palæstinensere, pakistanere og tyrkere der dag mødte op foran den amerikanske ambassade i København. De ville udtrykke deres frustration over Israels angreb mod civile i Libanon. Ud af de godt to hundrede fremmødte var omkring en fjerdedel børn, der bar skilte med billeder af søndersprængte libanesiske børn og unge under overskriften »Hvad medierne ikke viser«. Evakueret fra Libanon Flere af de fremmødte var enten selv blevet evakueret fra Libanon inden for de seneste ti dage eller har familie, der befinder sig i de urolige områder i Sydlibanon. Hussein Maanaki, der har boet i Danmark i tyve år, blev evakueret fra Dahji - en lille by øst for Beirut for ti dage siden, hvor han besøgte sin familie. »Jeg så over 30 børn blive sprængt i stykker af de israelske bomber og over 75 bygninger falde sammen under angrebene. Selv om israelerne siger, at de rammer Hizbollah, har jeg ikke set en eneste af deres soldater blive ramt. Kun civile«, siger 42-årige Hussein Maanaki. Vil have USA på banen Ligesom sine meddemonstranter var han mødt op for at sende amerikanerne et klart budskab: »USA skal stoppe konflikten, for de er de eneste, der har magten til at kunne gøre det«. Det var den Libanesiske kultur forening, der sammen med Islamisk Trossamfund stod bag demonstrationen, som forløb fredeligt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her