Mandag morgen var ikke mange timer gammel, før ulykkerne begyndte at hagle ned over togtrafikken i Danmark. Tusinder af passagerer vil blive forsinket i dag. Dermed er der lagt op til ny politisk diskussion om DSB og Banedanmark. Indtil videre har mandagen budt på en nedfaldet køreledning på Høje Taastrup station, og endnu en på Hovedbanegården. Samtidig gik et IC3-tog i stå i tunnellen under Storebælt lige før Sprogø og satte dermed en prop i al trafikken til Fyn og Jylland. Store forsinkelser På Holbæk station ramte toget en person, der blev påkørt. Det betød aflysning af tog mellem Holbæk og Roskilde. Trafikken er nu langsomt ved at blive normaliseret på alle strækninger, men der er allerede store forsinkelser i systemet. For eksempel er IC3-toget mod Frederikshavn, der afgik fra København 9.56, endnu ikke nået til Odense. Alle tog fra Nivå til Kastrup er aflyst som følge af den nedfaldne køreledning på Hovedbanegården. Derfor stopper kystbanetogene nu ved alle stationer. Dagens lyspunkt må være, at S-togene kører som normalt, det vil sige med kun mindre forsinkelser.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























