»31 grader er da ingenting«

Lyt til artiklen

»31 grader? Det er da ingen ting. Er du sikker på, at det ikke er mere?«. Solen bager fra en skyfri himmel over rådhuset i Karup Kommune, som ifølge DMIs vejrkort i øjeblikket er det varmeste sted i Danmark. Det er borgmester Kjeld Merstrand (S) tydeligvis ikke overrasket over, selv om han har tændt for sin elektriske vifte på borgmesterkontoret. »Ja, her er meget, meget varmt. Men det er vi vant til. Vi har tit varmerekorden. Vi har også altid kulderekorden om vinteren. Det er fordi vi ligger midt inde i landet«, siger han. Der bliver nu ikke taget hedenedsættende tiltag i den varmeplagede kommune. Det er sommerferie, så der er meget, meget stille på rådhuset i dag. »Det er ikke sådan, at vi giver folk fri. De fleste har ferie alligevel. Det er en stille periode lige nu, så varmen er til at klare. Men de fik da is alle sammen forleden dag. Og så er der altså i øvrigt altid koldt vand i hanerne«. »Vi har ikke set nogle døde eller sårede« Det lader ikke til, at kommunen mærker særlig meget til at være Danmarks varmeste sted. Og dog. »Jo, jeg ved da at vores friluftsbad - der er alle tiders at være lige nu - er helt overbesøgt, de har årtiets besøgsrekord. Der kommer over 100 mennesker om dagen«, tilføjer han ved nærmere eftertanke. Men det er vist også alt. »Ja, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Vi har hverken set nogle døde eller sårede på grund af varmen indtil videre i hvert fald«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her