Ekstraregning på uddannelsen: 100.000 kr.

Det kan blive dyrt at læse videre på universitetet i Danmark efter regelændring. Flere partier er åbne over for en dispensationsordning. - Arkivfoto: Jens Dresling
Det kan blive dyrt at læse videre på universitetet i Danmark efter regelændring. Flere partier er åbne over for en dispensationsordning. - Arkivfoto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

700 udenlandske studerende bliver bachelorer fra danske universiteter i år og har fået en regning på cirka 100.000 kroner, hvis de vil fortsætte på en kandidatuddannelse. En ukendt gruppe andre udlændinge får samme pengesmæk, hvis de i år starter på en ny uddannelse for at læse videre, selv om de har læst i Danmark og fået SU. R: Præmisserne er blevet ændret Fra august har uddannelsesinstitutionerne nemlig fået ret til at kræve penge fra udenlandske studerende i Danmark. Det skal forhindre, at lande sender unge hertil udelukkende for at få en gratis uddannelse, men en række herboende udlændinge bliver altså ramt af loven, selv om de allerede er inde i et uddannelsesforløb. »Urimeligt«, mener de radikales universitetsordfører, Charlotte Fischer, og rejste spørgsmål om de 700 bachelorer til videnskabsministeren i maj. »Det handler om mennesker, der er kommet til Danmark på nogle bestemte præmisser. Vi skal derfor finde ud af, hvor mange studerende der kommer i klemme. De har jo ikke en kinamands chance for at rejse pengene«, siger Charlotte Fischer. Hun understreger, at det kan blive en prioritering, hvilke grupper der skal have hjælp. S vil have sagen op igen Også Socialdemokraternes videnskabs- og forskningsordfører, Rasmus Prehn, vil have sagen på bordet igen. »Når man har taget en kompetencegivende uddannelse i forventning om et helt uddannelsesforløb, skal vi finde en løsning. Folk skal færdiggøre på samme forudsætninger, som de startede«. »Søg dispensation« Videnskabsminister Helge Sander (V) var i denne uge på ferie, men formanden for Folketingets Videnskabsudvalg og medlem af uddannelsesudvalget for Venstre, Hanne Severinsen, siger, at her åbenbart er en gråzone, som loven ikke var tiltænkt. Hun vil ikke love noget, men råder de studerende til at søge dispensation. Videnskabsministeren har i et svar til Charlotte Fischer anslået, at det vil koste 7 mio. kr. at hjælpe de strandede bachelorer, og de millioner vil den radikale ordfører gerne betale. DF med på at tage sagen op Men om de kommer med på finansloven er op til regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti. Her er forsknings- og udlændingeordfører Jesper Langballe (DF) også klar til at betale. »Vi skal behandle folk ordentligt. De, der er inde i et universitetsforløb, vil jeg bestemt godt være med til at betale for«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her