Brandmænd er en plage for fisk og badegæster

Vandmænd, brandmænd og andre gopler trives så godt, at de i visse farvande er ved at blive en trussel både for fiskeriet og for turismen. Herhjemme har mange badende i de seneste uger oplevet, at der var masser af brandmænd i havet. Men er der kommet flere af dem? Årlige målinger Det er Århus Amt ved at undersøge med årlige målinger i Århus Bugt. »Vi har målt i tre år nu, og det er endnu for kort tid til, at vi kan sige, om forekomsten er øget«, siger havbiolog Per Andersen fra firmaet Bioconsult, der foretager målingerne for amtet. Målingerne omfatter både vandmænd og brandmænd. Målingerne foregår med en 'gopletæller', som Per Andersen selv har opfundet. Det er et apparatur, der er tilknyttet et videokamera, og som trækkes gennem vandet bag et undersøgelsesskib. Godt vejr Per Andersen mener, at de i løbet af fem-ti år vil have et bedre svar på, om der er kommet flere gopler - og dermed også de ubehagelige brandmænd - i de danske farvande. Han mener, at det er det gode vejr med let vind, der har fået mange brandmænd op i overfladevandet tæt på kysterne. »Brandmænd kan godt lide at være nede i det kolde vand, mens vandmændene svømmer mest i det lunere overfladevand«, siger Per Andersen. »Ved de kyster, hvor der er en let fralandsvind, blæser det lune vand ud, og det kolde vand med brandmændene kommer op til overfladen tæt på kysterne«. I flere andre farvande rundt om i verden - også i Europa - har man konstateret en stigende forekomst af gopler, og det er baggrunden for, at man også herhjemme er begyndt at interessere sig for emnet. Blandt andet har Marinbiologisk Forskningscenter i Kerteminde i tre år deltaget i et stort europæisk projekt med navn Eurogel for at undersøge forekomsten af gopler. Stigende antal gopler Resultaterne er endnu ikke publiceret, og lederen af den danske del af undersøgelsen, lektor Hans Ulrik Riisgaard, er i øjeblikket ikke til at træffe på grund af ferie. Per Andersen fra Bioconsult forklarer, hvorfor et eventuelt stigende antal af gopler er bekymrende. »Hvis der kommer rigtig mange af dem, kan det gå ud over fiskebestanden, fordi de spiser fiskeæg og fiskelarver. Brandmændene, der er rigtige rovdyr, kan også spise småfisk og såmænd også en vandmand«, siger han. Men brandmænd kan også skræmme turister væk. Det ved enhver, der har været i ubehagelig nærkontakt med dyrene og deres fangtråde. Til gengæld skal vi være glade for, at vi i de danske farvande kun har to forholdsvis uskadelige typer: den blå og den orange. I Middelhavet har de en meget aggressiv type, der kan give egentlige brandvabler, og i Australien findes der en dødelig art. »Men der er ingen risiko for, at vi får de mere aggressive typer til de danske farvande. Det vil kræve en forøgelse af vandtemperaturen på fem-ti grader«, siger Per Andersen. Hvillingen kan lide brandmænd Brandmænd kan altså true både turister og fiskebestand. Men er de slet ikke godt for noget? »De har deres plads i naturen, fordi de har formået at tilpasse sig og derfor har kunnet overleve«, siger Per Andersen. »Men godt for noget? Jo, der er en særlig fiskeart - jeg tror, det er hvilling - hvis yngel uskadt kan leve inde mellem deres fangarme og derfor er i sikkerhed for fjender som rovfisk. Men ellers er det jo ikke sådan, at de forskellige arter i naturen nødvendigvis er godt for noget. Vi er her ikke for hinandens skyld«.