Regeringen indkalder nu for første gang siden krisen mellem Hizbollah og Israel blussede op Udenrigspolitisk Nævn til et ekstraordinært møde i Folketinget i morgen klokken 11. Det sker efter FN's sikkerhedsråd i dag har fået en redegørelse om status over de internationale inititiativer, som er sat i værk for eventuelt at få de stridende parter til forhandlingsbordet. »Så mener regeringen, at det også er helt naturligt at forklare Folketinget om dens dispositioner«, siger formanden for nævnet, Venstres Jens Hald-Madsen. Kritik af regeringens hidtige indsats Under mødet vil udenrigsminister Per Stig Møller (K) forklare, hvad der er den danske regerings holdning i sagen. Og hvad den har gjort for at dæmme op for konflikten. Hidtil har regeringen kun holdt nævnsmedlemmerne orienteret via telefonen. Men det var ikke nok for Socialdemokraterne, Enhedslisten og SF, der i de seneste dage har bedt regeringen om et decideret møde. Og det får de altså allerede imorgen. Om mødet siger Socialdemokraternes udenrigspolitiske ordfører, Jeppe Kofoed: »Vi må have en politisk diskussion af det her. Og regeringen må helt præcist forklare os, hvad den vil gøre, for indtil nu har det ikke været godt nok«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























