Nu kan de op mod 1000 danskere i det sydlige Libanon igen vove sig uden for døren og køre til Beirut for at komme ud af det krigshærgede land. Det vurderer Udenrigsministeriet, som søndag aften i modsætning til tidligere direkte anbefaler danske statsborgere at rejse nordpå til hovedstaden. »Vi har fået oplyst fra det israelske udenrigsministerium, at det nu er muligt at køre i bil fra sydlige Libanon til Beirut af nogle mindre bjerglandeveje. De israelske styrker er instrueret om ikke at beskyde landevejstrafik mod Beirut, så vi anbefaler danskerne at tage til opsamlingsstedet i Beirut«, siger Uffe Wolffhechel, kontorchef i Udenrigsministeriets Borgerservice, til Ritzau. Opsamlingsstedet i Beirut er ved Dbayeh Secondary School ved San Rita School. Her er arrangeret evakuering med bus til den syriske grænse, hvor der er organiseret modtagelse og videre transport til Damaskus. De første ti busser kører mandag klokken 11.00, mens næste afgang er om eftermiddagen klokken 15.00. Ud med skib Udenrigsministeriet har også lejet et græsk skib, som efter et sikkerhedstjek på Cypern vil kunne være i havnebyen Sidon i morgen. Samtidig har danske rederier i området stillet sig til rådighed. »To eller tre skibe sejler i området og ser ud til at kunne være i position inden for det næste døgn. Der er tale om fragtskibe, som kan have en del danskere om bord«, siger Torben Janholdt, formand for Danmarks Rederiforening. Et fransk krigsskib, der er på vej til Beirut for at evakuere franske statsborgere til Cypern, har stillet 20-22 pladser til rådighed for danskere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























